tirsdag den 25. marts 2008

Dagbog, d. 25.03.08


Tja, så er hverdagen begyndt igen efter en hyggelig påske i familiens tegn!
Jeg sidder i en sofa med en kop te, hører jazz og skriver... Lyder det som et job? Næh.. Men det er det! Jeg er så heldig at arbejde som barnepige for to små børn som lige nu sover - Derfor denne dovenskab :o)

Jeg føler mig ganske udhvilet og frisk. Har sovet som et lille barn og da jeg vågnede imorges, skinnede solen ind af vinduet fra en skyfri himmel. Og jeg kunne så ligge under dynen, op af min kærestes ryg og snooze en halv times tid, inden jeg skulle op - Herligt!

Egentlig skulle man tro at jeg ville være bombet efter en så arrangementfuld påske, men jeg har virkelig fået hvilet ud!
Selvom der skærtorsdag var hele to familiefødselsdage, langfredag en påskefrokost, lørdag endnu en fødselsdag og atter en om mandagen, så har det hele været så uformelt og hyggeligt, at det ikke har sat nogen spor - Andre end de gode minder man nu ligger inde med!
Så tak for dem, kære familie og venner!

Nå, nu kommer der pludrelyde fra babyalarmen... Jeg må igang med dagens dont :o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar