Zoologisk Have

Igår var manden og jeg på vores første fælles tur til Zoo....
Jeg har plaget om sådan en tur i en del år, og nu lykkedes det endelig at få pakket sandwhiches og saftevand, og komme afsted i ordentlig tid. Oven i købet havde nærmest alle dyrene unger, så vi fik virkelig noget for pengene.
Haven lukker først kl. 20 her i sommerperioden; Vi var der kl. 15:30, og det kan kun anbefales at være der i de sidste eftermiddagstimer - dyrene er helt utroligt aktive, og den værste varme er overstået.

Vi lægger ud med frokost

Isbjørnene, som heldigvis, til publikums store glæde, gerne ville lege rundt om os i Den Arktiske Ring

Jeg forsøger at tage video af fuglene, der prøver at svømme ud gennem ruden

Den smukke brune bjørn med de blide øjne

Hos elefanterne var der gang i den lille unge

Søløverne slapper max!

Vi blev ved med at være heldige - leoparden sov egentlig, men kastede os pludselig et dovent blik

Tigrene var usædvanlig livlige - og med søde unger

Lama med nysgerrige ører

 Den ene emu gør sig til

Smukke fugle

Vi bliver holdt øje med

En meget nysgerrig flodhest bliver ved med at dykke og kigge ud til publikum

Djævelsk bid...

De go'e gammeldaws danske dyr:

Jeg ved ikke om en myresluger ser mest tåbelig ud fra siden eller forfra...?!

Abeungerne var helt ustyrlige - dog her fanget i rimelig rolig aktivitet

Det klør!

Flere smukke fugle

Noget om standhaftighed...

"Tænk nu hvis..."
"Hvis jeg nu bare..."
"Jeg kunne have haft..."
"Bare jeg havde..."
"Hvorfor gjorde jeg ikke..."

Kender I dem?
De der små hule floskler om, hvor i livet man ville have været, hvis man nu bare..... og så videre, og så videre..?
Jeg kender dem i hvert fald.

Egentlig er det ikke så tit, de stiger op til overfladen hos mig - Jeg mener selv, jeg er rimelig god til at være der hvor jeg er lige nu, men ind imellem popper de altså op.
Specielt i forhold til det der evindelige problem, som næsten er et universelt (i hvert fald her i den vestlige del af verden) issue for stort set alle kvinder:
Vægttabet!
(Indsæt her dramatisk symfonisk musik!
..........Eller evt. soundtracket fra "Jaws".)

Jeg tabte mig jo 13 kilo op til premieren i oktober på "Dracula", og kunne holde den cirka-slanke linie helt til vi sluttede i december.
Men så skal jeg da også lige love for at min rygrad blev til vingummi - Hold nu fast.
Næsten alle kiloene er røget på igen og jeg er til rotterne.
Det mest irriterende ved sådan noget er jo at man ikke rigtig kan skyde skylden på noget som helst andet, eller nogen som helst andre, end sig selv og sin egen disciplin.

For pokker da..

Men hvad gør man så?
Ja, tit og ofte falder jeg i trøstespisnings-kategorien hvor tankerne skriger: "Så kan det f***** også være lige meget!" og ned ryger en toast, en chokoladebar eller en syltetøjsmad på kridhvidt brød med smør!
Og det smager himmelsk - Og lige i det øjeblik er man i realiteten ligeglad, for man nyder smagen og hyggen og hovedet siger, at det jo bare er lidt guf på en enkelt lille dag ud af de mange, man har, og det tæller ikke så meget.

Men for hulen, hvor tæller det meget i det store regnskab!
Hvis jeg i en uge undgår den slags, spiser mindre portioner og drikker godt med vand, så kan jeg snildt tabe mig 2 kilo.. På en uge!?
Så det er da ufatteligt at man ikke bare gør det.

Forleden så jeg dette billede florere på nettet, og det var faktisk med til lige at sparke lidt gang i krop og hovede...

1 pund er lige lidt mindre end 500 gram, så helt ærligt??

Det betyder ikke bare noget, det betyder så utrolig meget!

Derfor stod jeg tidligt op idag og gik ned for at træne!
Jeg trænede hårdt, mine lår brændte, jeg svedte og jeg hev efter vejret - Og det var FEDT.

Ros til ris...

Måske er det bare et desperat forsøg på at holde fast i min barndoms traditioner med det yderste af de negle, jeg ikke rigtig har, men ikke desto mindre er det hyggeligt og jeg mener stædigt at små traditioner året rundt er med til at gøre det hele meget sjovere!
Idag fik jeg således kreeret et fastelavnsris til min kære husbond, nu hvor jeg ikke har nogle børn jeg kan pådutte sådanne behov.. ;o)

Da jeg var lille var fastelavnsris nemlig en fast del af denne tid - Med små lækkerier og en smukt malet maske, lavet af ægte papmaché! Ikke som denne her orange sag, jeg stykkede sammen i formiddags af karton og rette-blæk, men en rigtig fin en, der passede perfekt over ens ansigt...
Min bror og jeg ville så snige os ind på mine sovende "intetanende" forældre og gå beserk med de stakkels ris over deres stakkels rygge - Det var tider!

Mandens ryg slap dog for pisk, og nu står riset og kaster lidt 'gamle-dage' ud over lejligheden :o)

Det var så det år...

Så blev det sørme nytår igen... 2012 er bare so last year!

Nu skriver vi 13 bag 20 og vi gik ind i mit 27. år med gode venner, god mad og stille og rolig hygge.

Lige som jeg kan lide det ;o)


Her er lidt stemning fra vores aften....

 Måske kan nisser godt lide grissini?

 Vi fik i løbet af natten kørt og tømt en opvask, så det var begrænset hvad der var at rydde op her til "morgen"....

Godt nytår til alle - Håber, I kom sikkert ud på 'den anden side'!