onsdag den 27. marts 2013

Noget om standhaftighed...

"Tænk nu hvis..."
"Hvis jeg nu bare..."
"Jeg kunne have haft..."
"Bare jeg havde..."
"Hvorfor gjorde jeg ikke..."

Kender I dem?
De der små hule floskler om, hvor i livet man ville have været, hvis man nu bare..... og så videre, og så videre..?
Jeg kender dem i hvert fald.

Egentlig er det ikke så tit, de stiger op til overfladen hos mig - Jeg mener selv, jeg er rimelig god til at være der hvor jeg er lige nu, men ind imellem popper de altså op.
Specielt i forhold til det der evindelige problem, som næsten er et universelt (i hvert fald her i den vestlige del af verden) issue for stort set alle kvinder:
Vægttabet!
(Indsæt her dramatisk symfonisk musik!
..........Eller evt. soundtracket fra "Jaws".)

Jeg tabte mig jo 13 kilo op til premieren i oktober på "Dracula", og kunne holde den cirka-slanke linie helt til vi sluttede i december.
Men så skal jeg da også lige love for at min rygrad blev til vingummi - Hold nu fast.
Næsten alle kiloene er røget på igen og jeg er til rotterne.
Det mest irriterende ved sådan noget er jo at man ikke rigtig kan skyde skylden på noget som helst andet, eller nogen som helst andre, end sig selv og sin egen disciplin.

For pokker da..

Men hvad gør man så?
Ja, tit og ofte falder jeg i trøstespisnings-kategorien hvor tankerne skriger: "Så kan det f***** også være lige meget!" og ned ryger en toast, en chokoladebar eller en syltetøjsmad på kridhvidt brød med smør!
Og det smager himmelsk - Og lige i det øjeblik er man i realiteten ligeglad, for man nyder smagen og hyggen og hovedet siger, at det jo bare er lidt guf på en enkelt lille dag ud af de mange, man har, og det tæller ikke så meget.

Men for hulen, hvor tæller det meget i det store regnskab!
Hvis jeg i en uge undgår den slags, spiser mindre portioner og drikker godt med vand, så kan jeg snildt tabe mig 2 kilo.. På en uge!?
Så det er da ufatteligt at man ikke bare gør det.

Forleden så jeg dette billede florere på nettet, og det var faktisk med til lige at sparke lidt gang i krop og hovede...
1 pund er lige lidt mindre end 500 gram, så helt ærligt??
Det betyder ikke bare noget, det betyder så utrolig meget!


Derfor stod jeg tidligt op idag og gik ned for at træne!
Jeg trænede hårdt, mine lår brændte, jeg svedte og jeg hev efter vejret - Og det var FEDT.