NØJ!!
Lad mig sige det lige ud.. Giv mig lov til at sige det ligeud: Det har regnet....!
Og jeg mener ikke bare dryp-dryp-regnet eller sjaske-sjaske-regnet og heller ikke engang plaske-plaske-regnet.
Men intet mindre end: Krasj-bang-drøn-hamre-smadre-pladrende-regnet!!
Bevares, det gjorde det også sidste weekend, men der var jeg ikke ude i det ;o)
Det var jeg tilgengæld så sandelig idag!
Jeg skulle hente min gode veninde Denise på stationen, hvorefter vi sammen skulle køre til Lyngby for at lave middagshygge hjemme hos hende i hendes nye hybel.
Dog ombestemmer hun sig, da hun sidder i bilen og vi aftaler at tage på den lokale running sushi og derefter evt. et smut i biografen.
(På det her tidspunkt regner det i rimelig normale mængder.)
Vi finder så en parkeringsplads ikke langt fra sushi baren, men kommer i tanker om, at det nok er smartest at frekventere biffen først, for at tjekke film og tidspunkter.
Vi beslutter at lade bilen stå og gå den lille kilometer hen til biografen.
Da vi stiger ud af bilen regner det let og luftigt og er rart på vores sommervarme hud. Dog, da vi har gået omkring 100 meter, ændrer regnen sig derimod og bliver tung.. Og rigtig våd!
Inden vi når biografen er vi faktisk næsten gennemblødte og jeg vrider da også lige håret og kjolen en gang ude på måtten, inden vi betræder de, om ikke bonede, så i hvert fald nyvaskede gulve.
Ingen film, går der, som vi gider se, så vi står lidt og kigger ud på vandmasserne, der efterhånden står ned i tykke søjler udenfor.
Nu beslutter vi at køre tilbage til min lejlighed, skifte til noget tørt tøj og derefter alligevel tage til Lyngby...
Vi når omkring fem meter ud fra biografen, da helvede bryder løs og Vorherre skyller ud i toilettet:
Det siler ned som aldrig før og vi kan mærke vandet i vores undertøj og mellem tæerne og vand, mascara og lattertårer står os i øjnene, mens vi af alle kræfter strider os vej på fortovet, som efterhånden synes at burde være beliggende i Venedig 'itself'!
Vi når endelig bilen og jeg, som ikke kan se en pind ud af øjnene, fumler efter nøglerne dybt begravet i "det sorte hul" (aka Linneas taske), finder dem og låser op.
Vi smider os i sæderne og kan mærke hvordan det vælter fra os, ned på skumgummi, plast og metal.
Ruderne dugger til i løbet af no time og vi triller os forsøgvis hjemad...
Her har jeg dog besluttet, at turen altså ikke skal gå til Lyngby senere!
Vi når halvvejs hjem (næh nej, historien er ikke slut) og pludselig, holdende der for rødt i et lyskryds, begynder bilen at stinke afsindigt og ose op fra kølerhjelmen. "#%&/(**!""##
Jeg får gasset forsigtigt op under bilens protester og ryger-lynge-host og drejer ind på Rema 1000's frelsende parkeringsplads.
Tøj, hår og hud lugter af.. Ja, noget ganske ubestemmeligt, men ikke desto mindre er det fælt!
Vi beslutter at sige tak for idag og gå hver til sit.. Skæbnen undede os det bare ikke. Så hun afsted mod toget og jeg på gåben hjemad......
Sikke en dejlig torsdag!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar