Ja, så stod jeg altså nede i H&M med en stak sommertøj på knagerne inde i et prøverum... Jeg savner i den grad sommetøj, jeg føler mig tilpas i, efter at jeg gradvist har taget mere og mere på. (Ja, æv!)
Og som jeg stod og vendte og drejede mig foran spejlet, kom jeg til at se ordentligt på mig selv - Jeg ved ikke om det er det, prøverum kan (det skal siges at jeg hader at prøve tøj), men pludselig så jeg på mig selv med fremmede øjne. Og det var faktisk et mindre chok.
Så det er så nu, jeg går i krig - Kampen mod kiloene (og ja, der er 15 for mange af dem) skal vindes.
Vores lejlighed ligger højt i landskabet - Det betyder naturligvis, at uanset hvilken vej man tager, vil man altid skulle op ad bakke.
Og selvom cyklen var i 1. gear og jeg var absolut overhalingsvenlig, så løb sveden (bogstaveligt talt) af min pande og ned i øjenbrynene, da jeg kom hjem...
Jamen, lad så dette være starten på et nyt og smallere liv (Got it? ;o))
Ja, nogen gange skal der den slags øjne til. Jeg håber det lykkes for dig at få hul på det. Kram
SvarSlet