"I'm blue, da ba dee da ba die...."

Igår kom jeg hjem fra det første tandlægebesøg i omkring tre år. Det var så godt at få det gjort! Jeg har nemlig altid haft pæne, sunde og stærke tænder, og nu frygtede jeg faktisk, at jeg rendte rundt med i hvert fald to huller.

Heldigvis slap jeg med en enkelt boring!

Hullet i sig selv var endda ikke ret stort, men fordi det sad, hvor det gjorde, ville det være umuligt for mig at holde så rent, som det ville kræve, uden behandling.

Så frem med boret og plastfyldningen..

Nu plejer jeg ikke at blive bedøvet ved en simpel caries behandling, men da jeg lige pludselig mærkede sprøjten i mit tandkød oppe ved kindbenet, var det jo ligesom for sent at gøre noget ved det.

Nå, så slap jeg da for de 15 sekunders smerte.

Tilgengæld slap jeg ikke for 5 timers følelsesløshed og 10 timers smerte (jeg har ikke talt nattens timer med, skønt jeg flere gange vågnede!).

Min kind har antaget en fin lyseblå kulør, som faktisk ikke er specielt klædelig på min lyse hud.

Og det faktum, at det ser ud som om, tandlægen glemte en vatrondel derinde, gør ikke sagen bedre...