lørdag den 9. april 2011

Forårsklar

Foråret er for alvor kommet til lille Danmark og alt summer snart af liv. Og det gør noget ved én - Selv for et vinter-menneske som jeg!


Jeg har været nede at handle ind til ugen, og ude foran den lokale Rema1000 stod planter, urtepotter, krukker og blomster i store bunker og strålede mod mig. Jeg måtte bare have noget til altanen!
Det blev så til en smadderflot azalea samt lidt krokus og påskeliljer til den fine flettede altan"kasse", jeg også erhvervede mig. (Fik derudover også en knæpude i en lækker pink med mig hjem, som matcher azalea'en!)
Som prikken over i'et har jeg hængt en mejsekugle op, for selvom vinteren er forbi, kunne det da godt tænkes, at små fuglene blev lokket til alligevel ;o)

Og så er årets første hvidvin og jordbær/hyldeblomst saft indkøbt... Jeg er klar til FORÅR!

2 kommentarer:

  1. Nå, nu har du også fået forårskuller, hehe. Pas godt på din smukke azalea, den er imponerende :-) Men den kan slet ikke tåle kulde og må ikke tørre ud...

    SvarSlet
  2. Tak for rådet - Er ret grøn i det grønne, hehe, så tips kan altid bruges!
    Måske skulle jeg tage den indenfor i nat..?

    SvarSlet