Guldkorn fra små munde

Der findes ikke noget bedre end små børns forsøg ud i konversationens kunst.

Valdemar: "Hvor bor du?"

Line: "Derhjemme."

Carl-Emil (til Sophia, som leger med modellervoks): "Hvad laver du, 'Phia?"

Sophia: "Banan-pølse."

Mig (til Sophia, som midt i frokosten, pludselig rejser sig og danser rundt på tåspidserne): "Sæt dig lige ned igen, Sophia, din lille sylfide."

Sophia (med et fnis, efter en tænkepause): "Jeg er ikke nogen rødbede!"

Sophia (betragter sig selv i spejlet og hiver i sit hår, efter jeg har sat det op i to små frikadeller): "Det ligner en vippe.. Der vipper op og ned!"

Ida (som svar på pædagogens spørgsmål om, hvad far og mor laver): "Far går på arbejde.. Mor drikker rødvin."


Desværre er der tusinde flere guldkorn, som jeg med tiden har glemt. Jeg husker ellers som regel at få skrevet dem ned, men alle de små sedler får ungerne løbende med hjem... Så jeg må forlade mig på min hukommelse og vente på de næste, der med garanti kommer :o)