torsdag den 3. april 2008

Dagbog, d. 03.04.08

Tja, så sidder jeg her igen.
Børnene sover og jeg fordriver tiden med at lægge billeder ud her og tjekke nye ting ud på Facebook.

Jeg er ganske meget ovenpå idag - Var nede at træne, både i tirsdags og igår, så jeg er i hopla og føler mig temmelig dygtig!
Jeg holder også min ananas-kur til punkt og prikke, selvom det er liiidt hårdt... Man bliver altså virkelig sulten efter fire timer uden andet end den syrlige frugt! Desuden begynder det også at svide efter et stykke tid, pga. alt den syre.
Kunne godt spise en stor skål havregryn!
....
Idag har jeg tænkt mig at tage ungerne med i legestue - Det bliver spændende at se hvordan de reagerer på andre børn, men jeg tror det kommer til at gå fint. Skal afsted om godt et kvarter.
....
Når jeg har fri idag, skal jeg til Hillerød - med toget! Det bliver helt mærkeligt.. Det har jeg ikke kørt med, siden vi fik bil sidste sommer.
Jeg skal til Nødebo for at se den revy min farmor skriver og instruerer. Det glæder jeg mig til!

Nå, nu må jeg hellere pakke pakkenellikerne og gøre mig klar. Ellers når vi ikke tilbage fra legestuen, inden frokost!

2 kommentarer:

  1. Rigtigt hggeligt at følge med i dine gøremål... ;-) Jeg håber du opdager mine sparsomme kommentarer. Knus og kram

    SvarSlet
  2. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet