søndag den 22. februar 2009

Snemandsbygning

Igår gik Claus og jeg i barndommen og skyndte os ud i sneen:



Snemandens ben og torso bliver langsomt til


Så fik han hovede og ansigt (som en af vore rare naboer donerede kartofler og en gulerod til :o))

Nu også med strithår


Den stakkels snemand skulle jo ikke blive ensom, så vi lavede fluks en lille snehund til ham:




Størrelsesforhold:


Både snemand og -hund er færdige og kigger naturligvis op mod vores lejlighed (Den i midten):


4 kommentarer:

  1. pJa, det var hyggeligt!

    Mit livs første snemand... :o)

    SvarSlet
  2. Herligt - jeg ville gerne ha' været med. Og sikken en sød hund!
    Nu sidder jeg og ser det tø og spekulerer på om ingen børn gider rasle fastelavn mere...
    Mærkelig fastelavnssøndag.

    SvarSlet
  3. Det tror jeg ikke, de gør! Læste lige en artikel om det forleden.. :o( Rigtig ærgeligt!
    Og også ærgeligt at se vores engang så fine snemand og -hund helt deforme og sammenstyrtede... :-o
    Men sådan er det jo - Og det var hyggeligt så længe det varede :o)

    SvarSlet
  4. Hvor er det en vild snehund I dér har lavet!! :D (også snemanden faktisk!)

    SvarSlet