Ros til ris...

Måske er det bare et desperat forsøg på at holde fast i min barndoms traditioner med det yderste af de negle, jeg ikke rigtig har, men ikke desto mindre er det hyggeligt og jeg mener stædigt at små traditioner året rundt er med til at gøre det hele meget sjovere!
Idag fik jeg således kreeret et fastelavnsris til min kære husbond, nu hvor jeg ikke har nogle børn jeg kan pådutte sådanne behov.. ;o)

Da jeg var lille var fastelavnsris nemlig en fast del af denne tid - Med små lækkerier og en smukt malet maske, lavet af ægte papmaché! Ikke som denne her orange sag, jeg stykkede sammen i formiddags af karton og rette-blæk, men en rigtig fin en, der passede perfekt over ens ansigt...
Min bror og jeg ville så snige os ind på mine sovende "intetanende" forældre og gå beserk med de stakkels ris over deres stakkels rygge - Det var tider!

Mandens ryg slap dog for pisk, og nu står riset og kaster lidt 'gamle-dage' ud over lejligheden :o)