onsdag den 7. marts 2012

Jeg er i live endnu... ;o)

Nu må det være på høje tid at komme med et nyt indlæg... Tre måneder er der gået siden mit sidste, og sådan kan man ikke ha' det!

Onsdag er en dejlig dag for mig. Jeg skal først møde 10:45, hvilket bevirker at jeg ikke behøver at vågne før kl. 8:30 og ikke skal med toget før 9:50 - Det er ren luksus, når man tænker på at jeg har været vant til at tage afsted mellem 5:20 og 7:20.

Og her på denne fine forårsmorgen tog jeg mig god tid til morgenbadet og den efterfølgende 'grooming' med ansigtsrens, creme, øjenbrynsplukning og leden-efter-det-helt-rigtige-outfit-og-de-helt-rigtige-øren-ringe og tænkte at jeg da også lige kunne nå dette lille blogindlæg.
Det viste sig at knibe lidt med tiden alligevel, men da min kære mand inde fra sengen mumlede at han gerne ville køre mig på arbejde (og jeg derfor først skulle afsted.. Hold fast: 10:25!) smed jeg mig straks her på sofaen med fødderne op og computeren i skødet.

Så her er jeg med lidt billeder fra et lille hygge projekt, jeg startede på arbejdet forleden i middagsstunden hvor vi som regel har en times stilstand fordi ungerne sover sødt.
- På min stue har vi et lille køkkenhjørne med et lille træ legekøkken som jeg sidste år malede lyseblåt a la Sweden, et lille hvidt blondegardin for vinduet bagved og en hylde på væggen ved siden af.
Da der er lidt bart på væggen over hylden gik jeg igang med at klippe køkkengrej ud af de mange tons karton vi har liggende, og dette var så resultatet.
Idag skal jeg ha' taget billeder af det færdige resultat. For hyggeligt ser det ud - Og det blev da også straks taget i brug af børnene (primært ved at forsøge at pille det hele ned.. Skal jeg blive fornærmet?)




(Og inden nogen kunne finde på at påpege div. perspektiveringsfejl, så er det gjort med vilje, hehe... For at give det hele et børnestregs-look og for at de kunne passe til kanten af hylden.)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar