søndag den 22. maj 2011

En sjælden forkælelse

Nu deler jeg ikke den klichéfyldte sko-fettish som mange af mine kønsfæller synes at lide af, men jeg må da indrømme, at da manden og jeg sammen med et vennepar igår eftermiddags tog en lille strøgtur nedad den lokale gågade, og en lille fin skobutik havde temmelig heftigt udsalg (og da jeg stort set ikke ejer et par sko, som ikke er i stykker på den ene eller den anden måde), var jeg ikke sen til at stryge ind og rage et par æsker ned fra hylderne.
Egentlig ville jeg bare finde et par nye sneakers, da mit gamle par er særligt medtagede (på trods af en utrolig kort levetid).

Heldigvis har jeg en meget fornuftig og sød mand - Så mens jeg prøvede en Converse-style, havde han fundet nogle grå tårnhøje helvede'r, som han mente, jeg nok kunne lide. Og det kan jeg faktisk, selvom jeg ved gud aldrig har ejet, endsige gået i sådan et par før. Og de er (hvor usandsynligt det end må lyde) ganske behagelige at have på og gå i.

Da jeg havde lagt de to æsker på disken og skulle til at betale, fik jeg imidlertid øje på et par cognacfarvede støvler med chunky hæle, hvilket kunne bevirke at jeg kunne bruge dem til daglig, og ikke kun til fest.
Jeg mente, det var for fjollet, men den før omtalte søde husbond (som ved at jeg mangler ordentligt fodtøj) fik mig overtalt til at prøve dem og jeg var naturligvis solgt.



Eneste "krav " (og nej, vi lever ikke som i et ægteskab fra 30'erne ;o)) fra hans side var, at jeg skal have ryddet ud i de gamle slidte ekemplarer herhjemme, inden weekenden er omme - Og det lyder jo egentlig meget fornuftigt ;o)

4 kommentarer:

  1. God deal, vil jeg sige! Lækre støvler (altså de sidste, de første vil jeg helst ikke kommentere, da jeg tænker på dine søde små lyserøde fødder for 24-25 år siden, men farven er da pæn). Har du fået ryddet ud?

    SvarSlet
  2. Hahaha - Bare rolig. Det er ikke nogen, jeg kommer til at gå i, i ret mange timer ad gangen. De vil kun blive luftet ved specielle lejligheder (og hvor der er mulighed for at smide dem senere!) De er rigtig flotte til jeans :o)
    Og ja, de brune er hamrende lækre!
    Hehe, nej, ikke endnu - Men skal nok ;o)

    SvarSlet
  3. Desuden har mine fødder i rigtig mange år hverken været lyserøde eller specielt søde ;o)

    SvarSlet