tirsdag den 30. december 2008

Juleaften..

Så gik tiden sørme igen!

Det har lige været jul.
Den tilbragte jeg hjemme hos mor og far og igen i år fik jeg lov at pynte træet!
Vi så Disneys juleshow, småspiste af småkagerne og konfekten og gjorde os hver især klar til aftenen...
Og så kom gæsterne: Mikael og mormor & morfar.
Vi satte os til bords og fik gås, to slags kartofler, rødkål og salat og jeg fik personligt både vin, poste- og sodavand.
Derefter fik vi ris a la mande, som det sig hør og bør, og i år var det min morbror, der løb afsted med mandlen - men uden gave, da den var blevet glemt i skyndingen, stressen og jagen!
Gaver var der dog masser af lidt senere, da far havde tændt træet - væk fra alles åsyn - og vi havde gået i den lille vante kreds, rundt om den samme fine pynt til de samme gamle sange, og Magnus og jeg gik igang med at dele ud.
Så gik tiden og vi pakkede pakker ud og smed papir ud (selv Luffe-hunden var med til at rive og flå).
Så var aftenen gået og natten kom - nogle gik hjem, mens vi andre blev siddende med vores tekrus, resten af konfekten og med trætte små stearinlys i stager rundt omkring.
Så blev jeg hentet af Claus, som lige sad med og fik sine gaver fra dem, der var der - vi drak lidt mere te, spiste lidt mere konfekt og fik så øje på klokken!
Vi kørte hjem...
Tak for en dejlig juleaften :o)

1 kommentar:

  1. Jaah, det var en stille, rolig og hyggelig aften. Tak for gaverne :-D

    SvarSlet